Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Fynslund Gymnastikafdeling

Vi er i fuld gang med at planlægge den kommende gymnastiksæson.

Vi mangler instruktører på følgende hold:

 Puslinge (børnehavebørn)

Knaldperler (5 årige børnehavebørn + 0. klasse)

Motionsdamer (M/K)

 

Hvis du har lyst til at bidrage her, hører vi fra gymnastikudvalget meget gerne fra dig

 Se kontaktoplysninger på www.fynslundboldklub.dk under “gymnastik”

 Opstart i den kommende sæson er uge 37

Krolf.

Der spilles krolf på banerne ved hallen hver tirsdag kl. 19,00
Kugler og køller kan lånes.
Start sidste tirsdag i april.
Slut sidste tirsdag i spetember
Henvendelse kan ske til Esther Meier. Tlf. 75 55 62 83

Sportsfest BANKO d. 9. maj kl. 17

SPORTSFEST

   

BANKO

        

Den 9. maj kl. 17

 REKLAMEBANKO for hele familien

 

– kaffe, øl, vand og pølser osv. kan købes i boden.

 Hovedpræmier:

 Rodehjørnet: 50” LG plasma TV –

 Ziebart/Tidycar Kolding: Gavekort 2500 –

 Superdæk Vejen: 2 Gavekort á 500 –

 Bøges Bilservice Lunderskov: Gavekort 500 –

 Samt mange andre fine præmier sponseret af velvillige sponsorer.

 Mød op i teltet ved hallen til en hyggelig Banko aften.

       

ALLE  ER VELKOMNE.

Vi ses til Banko i teltet

Fynslund Boldklub og Fynslund Boldklubs Støtteforening.

FynslundBoldklub Sportsfest 9.-11. maj.

Så er der lagt op til 3 fantastiske dage… FULD PROGRAM

I Kristi himmelfartsferien er der sportsfest i Fynslund Boldklub. En tradition, der går helt tilbage til 70`erne, og hvor alle borgere i Jordrup og omegn er inviteret. Sporten er selvfølgelig det gennemgående, men også det sociale er i højsædet. Torsdag spiller børnene fodboldturnering. Der er også festtelt, hoppeborg, skydetelt og reklamebanko.

 Fredag er der motionsløb og cykelløb. Distancerne for løberne er på 3, 5 og 10 km, mens cykelruterne er på 10, 30 og 50 km. Det er gratis at være med, men husk tilmelding senest 15 min. før start. Sidst på eftermiddagen er der beachvolley fra 7. klasse og op efter samt OLD Girls og OLD Boys fodboldkampe.

 Lørdag begynder dagen med gratis rundstykker, hvorefter der er børnekræmmermarked, ponytrækketure, ponygamesopvisning, gade- og familieturneringen og tovtrækning. Festen slutter med helstegt pattegris og musik.

  FULD PROGRAM

Velkommen i Forsamlingshuset

Torsdag den 7.marts holdt Kolding Spildevand borgermøde for 110 mennesker fra Jordrup og omegn – et orienterende møde om fremtidens kloakering i området. De fremmødte blev beværtet med kaffe og lagkage.

Huset kan bruges til alle mulige arrangementer med plads til op til 150 mennesker.

Vi har mange familiefester – sølv- og guldbryllupper og runde fødselsdage. Barnedåb, konfirmation og bryllup – og begravelser.

Men også i hverdagene er forsamlingshuset i brug til møder, generalforsamlinger o.l. 

Se den nye bestyrelse for Borger- og forsamlingshuset på husets hjemmeside.

Venlig hilsen Bodil Kristensen

Referat fra møde i 4F – fælles foreningsforum i Fynslundområdet

Der har netop været afholdt møde i 4F hvor forsamlingshuse, kulturhuse og borgerforeninger blev drøftet, igangværende projekter blev rapporteret og  det blev aftalt at undersøge muligheden for at arrangere et vælgermøde til efteråret. Referatet er lagt ud på hjemmesiden – du kan se det her sammen alle tidligere referater fra 4F’s møder 

Kom i form før sommeren: 2 fitness hold i Fynslundhallen

Kom i form før sommeren:

Efter påske tilbydes i år to fitness hold i Fynslundhallen.

Step hver mandag kl. 19-20 (første gang 8. april) og Cirkeltræning hver onsdag kl. 19-20 (første gang 3. april). Instruktør er Anne Thorogood.

Begge hold er velegnede for begyndere til øvede. Kom gerne til en prøvetime.

Prisen for et hold er 200 kr. for 8 gange. Deltages i begge hold, er prisen kun 300 kr.

Mød op på de nævnte dato(er) og prøv timen. Derefter kan man
melde sig til og betale via www.fynslundboldklub.dk.
– husk gode fitness sko, lille håndklæde og noget vand.

FB Oldboys og Senioroldboys opstart

Mandag d. 18 marts kl 1900 , er der opstart på 2013 sæsonen for oldboys og senioroldboys , alle 32+ herre fodboldspillere er velkommen .

Efter en let opvarmning deles de fremmødte op i 2 hold , og vi spiller ca 1 time , efterfølgende er FB vært ved lidt suppe .

Spørgsmål Arne 60156354 eller Jan 30924244 .

Vel mødt ! 

Forårstilbud i Dagli’ Brugsen

 

  

Jeg vil gerne sige tak for den fine modtagelse jeg har fået af både kunder og personale i Brugsen.

Vi har gjort butikken forårsklar med en masse spændende tilbud.

 

Vi ses i Brugsen

Hilsen Den nye Uddeler

Torben

 

 

Klik på billedet for at forstørre 

Generalforsamling KFUM-Spejderne

Vi gennemfører generalforsamlingen på torsdag, skøn der sker overlap med borgermøde/orientering vedr. spildevand med kommunen!
GENERALFORSAMLING

I JORDRUP

Torsdag d. 7.3.2013 kl. 19.00 i hytten Granly, Nyvang 28, 6640 Lunderskov

Dagsorden;
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning v/Gitte Bruus
3. Aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse v/Jens Hansen
4. De forskellige enheder ved de respektive ledere for bævere, ulve og trop-spejdere
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til grupperådet. På valg er Gitte Bruus, Tommy Eriksen, Jessica Simonsen og Peter Jacobsen. Desuden ønsker Arne Pedersen at udtræde.
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisorer. (Alice Junker og Betty Christensen ønsker genvalg!)
9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.

Evt. spørgsmål kan rettes til formanden, Gitte Bruus på tlf. 22 43 62 59
Vores hjemmeside er; www.123hjemmeside.dk/Jordrup