Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Jordrup Kirke fylder 130 år

Jordrup Kirke 130 år

Vi fejrer 130 års kirkejubilæum i Jordrup Kirke tirsdag d. 2. september kl. 19 med rundvisning i kirke og tårn samt foredrag i Jordrup Forsamlingshus.

Under rundvisningen får man lejlighed til at komme tæt på bl.a. altersølv, døbefont, orgel, klokker, loft.

Derefter forsættes i Jordrup Forsamlingshus, hvor Hans Jørgen Frederiksen fortæller i ord og billeder om Den danske kirkebygning set ud fra teologiske, historiske og kunsthistoriske vinkler. Frederiksen er kunsthistoriker på Århus Universitet, forfatter og rejseleder.

Kaffebord 50 kr.

www.lejrskov-jordrupkirker.dk

Opdatering vedr. kloakeringsarbejdet

Her er en frisk opdatering fra Kolding Spildevands direktør Per Holm:
Projektet bliver realiseret i 2015 som nævnt i Fynslundmagasinets maj-juli udgave. Der kommer en tidsplan i august, sandsynligvis sidst i august. Pia Hedetoft i Jordrup er kontakt til Kolding Spildevand. Hun bliver kontaktet, hvis der efterfølgende kommer ændringer, som de gerne vil informere os borgere om – enten via Facebook-gruppen eller her på hjemmesiden. Giv gerne beskeden videre til dem I kender, der ikke lige er på nettet.

Vores nye brugsuddeler Louise starter fra 4. august – mød hende her

Siden Louise Pihl var teenager, har hun drømt om at komme til at lede en Brugs. Nu går drømmen i opfyldelse.Louise Pihl  - ny uddeler

Da Louise Pihl var 14 år, fik hun et fritidsjob i Brugsen i Sjølund, hvor hun boede dengang.
Hun kunne lide arbejdet og begyndte allerede dengang at drømme om, at det var hende, der stod i spidsen for et Brugsen-supermarked.
Mandag den 4. august bliver hendes drøm til virkelighed.
Da kan hun kalde sig brugsuddeler, når hun tager over som chef i LokalBrugsen i Jordrup efter Torben Gude, der har fået nyt joob hos Coop.

– Det er det, jeg altid har drømt om, slår Louise, der bor i Christiansfeld, fast.

Og trods sin unge alder får kunderne i LokalBrugsen i Jordrup en garvet Brugsen-kvinde ved roret. For da Louise var færdig med gymnasiet, manglede hun noget at lave og skiftede fritidsjobbet i Brugsen i Sjølund ud med fuldtidsarbejde der. Hun fandt for alvor ud af, at det var lige det, hun gerne ville beskæftige sig, og hun kom kort efter i lære i butikken.

Synlig lokalt
Da hun var udlært, fik hun job i SuperBrugsen i Jels, hvor hun snart har arbejdet i to år, og hvor hun i dag er souschef og blandt andet er chef for butikkens ungarbejdere.
– Jeg kan lide kunderne og at være omgivet af mennesker. Fra mit arbejde som souschef er jeg vant til at ansar, men jeg glæder mig til, at det kun er mig, der står for det. Jeg kan lide at være på, og at folk kommer til mig, fortæller Louise, der peger på, at hun i sine to chefer i Sjølund og Jels har haft et par gode læremestre, der har klædt hende på til chefjobbet.
For at holde butikken i Jordrup godt i gang, har Louise flere planer, og hun håber, at både hun og forretningen bliver synlig i lokalsamfundet.
Hun vil blandt andet sætte en Facebook-side for LokalBrugsen i søen, ligesom der inden længe begynder at komme en ugentlig tilbudsavis fra butikken.

– Facebook-siden kommer især for at få flere unge til at handle der. For det er meget dem, der ikke handler lokalt, siger Louise.

Grillaftener
Hun vil også stå bag lokale arrangementer ved Brugsen, som for eksempel grillaftener, og hun understreger, at hun vil sørge for at gøre borgerne i Jordrup opmærksom på, hvorfor det er vigtigt, at de handler ind i deres lokale supermarked.

Elevstævne hos Jordrup & Omegns Rideklub d. 13. og 14. juni

Fredag aften og lørdag formiddag afholder Jordrup & Omegns Rideklub elev/klubstævne.

Fredag starter vi kl. 18.00 med spring og afslutter med Sponsorspring, så kom endelig forbi og se, hvor højt vore elever kan springe. De indsamlede sponsorpenge skal bruges til indkøb af materialer til vedligeholdelse af vores nye ridehusbund, så hvis man ønsker at støtte nogle af vore dygtige springryttere, så kan det sagtens lade sig gøre 🙂

Lørdag afvikler vi dressurklasser og vi starter kl. 09.30.

Alle er velkomne til at kigge forbi.

Åben ringridning lørdag den 12/7-14 kl. 13 på ringriderpladsen i Lejrskov

P6070004

Kl. 12.30

  •  Optog: Rytterne samles ved Lejrskov Forsamlingshus iført hvid skjorte, mørke bukser og støvler. Ryttere under 18 år m./hjelm. Der rides i formation til ringriderpladsen med musik.

Kl. 13.00: Ringridning

  • der rides til 20 ringe, pointberegning fra 6 point for taget ring i rask og fri galop og ned til 4 point ved tilbageholdt og langsom galop.

På pladsen er der salg af amerikansk lotteri med mange fine præmier.                   Der er salg af kaffe, kage, grillpølser med mere. Festteltet er opstillet til dagen.        Kom og vær med til en sjov dag.

Kl. 19.00: Spisning

  • Fællesspisning i festtelt på ringriderpladsen.                                                           Grillen er tændt – medbring selv kød og tilbehør. Øl, vin og vand købes i teltet. Der opkræves proppenge for medbragte drikkevarer, kr. 25,- pr. fl. vin og kr. 10,- pr. øl/vand.

Kl. 21.00: Præmieoverrækkelse. Festen slutter kl. 01.00

Træning på pladsen mandag den 7. juli og torsdag den 10. juli kl. 19-21.

Pris for deltagelse: Børn u. 15 år 60,- kr. og voksne 120,- kr.

Tilmelding: på pladsen eller Erik Andersen, tlf: 2013 2119 senest torsdag den 10/7

Fynslund sportsfest: Fredags Cykelruter

“Så ta´r vi cyklerne frem

– Og hvorfor ikke – FREDAG KL. 16.45 – ved Fynslund Boldklubs Sportsfest.

– Der er gratis tilmelding 15. minutter før løbsopstart.
– der cykles 15 km, 35 km og 60 km

Kom og vær med, det bliver super 🙂 
Kl. 16:45
60 km – https://goo.gl/maps/IEbhw
Kl. 17:00
35 km – https://goo.gl/maps/FucrV
15 km – https://goo.gl/maps/sEDlB

— her: Fynslundhallen.

Fynslund – Stort reklamebanko Torsdag

Der vil igen i år være et væld af gevinster til Sportsfestens Reklamebanko. Så der er vitterligt noget at komme efter Torsdag kl. 17.00.
Der er præmier til hele familien. Stor velvillighed fra sponsorernes side når Støtteforeningen har været rundt, har været overvældende, så man kan roligt glæde sig til nogle fine gevinster.
Blandt hovedpræmierne er et stort 42” fladskærm fra Rodehjørnet samt Cadac das grill fra Intercamp A/S: . Læs resten

Revideret tidsplan for Jordrup Lokalplan

Hej folkens i Jordrup og omegn: Vores lokale mand i kommunens landsbyforum Hans E. Sørensen har fra kommunen modtaget en revideret tidsplan for Jordrup Lokalplan.
På baggrund af politisk møde den 10. april 2014 vedr. zoneafklaring er der udarbejdet en rev. tidsplan, se vedhæftet pdf. Revidering af tidsplanen er nødvendig idet, der skal ske afklaring af forhold vedr. udstykninger og andet i forbindelse med lokalplan arbejdet. Se planen her CaseNo13-21535_Revideret tidsplan – LP 1131-21_#69652-14_v2

Husk gåtur i morgen – reminder!!

Kom med på gåtur den 10. maj –

og oplev naturen langs den nye Troldhedesti  

  P1200297 (2)

Stien er der ikke endnu. Men vi har en rute, en forhåbentlig flot forårsdag og en aftale med naturvejleder Jørn Chemnitz. Kom med!

 Hvad: En skøn gåtur med andre fra området – og naturvejleder Jørn Chemnitz – der går langs den kommende Troldhedesti mellem Jordrup og Ferup.

  • Hvornår: Lørdag den 10. maj. Vi starter ved Brugsen i Jordrup kl. 11.00. Turen tager ca. 2.5 – 3 timer.
  • Hvem: Turen er åben for alle – og helt gratis. Tag dine børn, forældre, bedsteforældre, naboer og venner med.
  • Hvor: Vi går langs den del af den nye Troldhedesti, der vil forbinde Jordrup med Ferup. Hvis ikke du vil gå helt tilbage til Jordrup, så husk at planlægge logistikken. Det vil være muligt at parkere både ved Brugsen og ved sportspladsen ved Storedamsvej i Ferup.
  • Husk: Madpakke, fodtøj der kan klare lidt mudder – og det gode humør. Vi vandrer uanset vejr. Øl/vand vil kunne købes når vi standser for at spise madpakkerne.
  • For yderligere oplysninger: Kontakt Gitte (2243 6259) eller Terry (2232 6996)

 Vi samles ved Brugsen og går hele vejen fra Jordrup til Ferup. Undervejs laver vi flere ophold – bl. a. for at høre, hvad Jørn Chemnitz har at sige om naturen langs ruten – og for at spise de medbragte madpakker. Det vil være muligt at købe øl/vand ved en depot, ca. halvejs, hvor vi tager en lille frokostpause.

Hvis ikke du allerede har oplevet naturvejleder Jørn Chemnitz, så har du noget at glæde dig til. Jørn er en fremragende formidler, der fortæller fortryllende om dyr, planter og meget mere. Da ruten går over mark, forbi mose og inde i skoven, er der masser af muligheder for at blive lidt klogere på den meget varierede natur Troldhedestien vil give adgang til.

Ruten følger markskel, grusveje og skovvej – så tag hellere vandreskoene eller gummistøvlerne på. Vi går ca. 6 km i alt, og regner med at turen tager 2.5 – 3 timer.

Det er desværre endnu ikke muligt at tage cyklen eller barnevognen med. Men det bliver det. Vi knokler nemlig for at etablere Troldhedestien fra Ferup til Jordrup og ud til Hundsholt – og dermed forbinde de 2 eksisterende stykker Troldhedesti til ét. Der er lang vej endnu. Kom med på et stykke af vejen!

Dressur og springstævne hos Jordrup & Omegns Rideklub

Jordrup & Omegns Rideklub afholder udvidet klubstævne den kommende weekend, hvor der lørdag vil være ca. 150 starter i dressur og søndag ca. 80 starter i spring. Det bliver nogle hektiske og sjove dage, hvor der kommer til at vrimle med heste og folk på og omkring rideskolen. Vi har fået lov til at låne lidt p-plads af brugsen til personbiler, da vi skal have plads til MANGE trailere inde på gårdspladsen.

Kom endelig forbi og se lidt ridesport.

Programmet kan ses her

Gåtur for alle!

Kom med på gåtur den 10. maj – og oplev naturen langs den nye Troldhedesti 

P1200297 (2) Stien er der ikke endnu. Men vi har en rute, en forhåbentlig flot forårsdag og en aftale med naturvejleder Jørn Chemnitz. Kom med!