Troldhedestien – Etape 1 er nu i gang

Etape 1 er nu i gang

Vi forbereder nu projektets første etape: en trampesti fra Kløvervej ud til et smukt naturområde cirka 1 km øst derfra, hvor der bliver etableret aktiviteter til alle. Ifølge planerne, vil Etape 1 bestå af følgende:

?         Naturgenopretning af to vandløb, samt etablering af en ny sø

?         Aktivitetshytte, hvor skolebørn og andre kan komme under tag, nyde en madpakke eller arbejde med naturprojekter

?         Et vandeksperimentarium

?         En frugtlund, hvor man kan gå på smagsopdagelse i gamle frugtsorter

Vi  har allerede rejst ca. halvdelen af de nødvendige midler fra Friluftsrådet og Kolding Kommune – og vi er i fuld sving med fundraising til resten af Etape 1 og hele projektet.

Alt afhængig af hvordan det går med  fundraising, håber vi at kunne gå i gang med det praktiske i løbet af sommeren/efteråret.

Selvfølgelig skal det hele indvies med lidt festligheder: vi informerer undervejs.

Vil du høre mere? Så kom og mød os den 29. maj til Åben Landsby.

troldhede