Projekt Troldhedestien

 

 

 

 

Troldhedesti: projektet gør fremskridt!

 

Har du hørt om projektet, der forbinder de to stykker Troldhedesti  – gennem Fynslund og Jordrup?

 

Foreningen Troldhedestien har planlagt en rute, der byder på en smuk og varieret naturoplevelse for alle gående, cyklende og ridende – fra Ferup til Fynslund, og fra Fynslund til Hundsholt. Hvis det lykkes, vil vi så have en af de længste sammenhængende naturstier i hele regionen – helt fra Kolding til Veerst.

 

Vi har foreløbig fået opbakning fra lodsejerne langs ruten. Kommunen, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og andre er positive. Nu er vi klar til at komme videre. Inden vi begynder at ansøge om penge (og dem mangler vi rigtig mange af) vil vi meget gerne involvere så mange som muligt i de næste faser af projektet. Det skal være vores alle sammens sti. For børn og for ældre. Et plus for lokalsamfundet og for naturen.

 

Vil du lære mere om den nye Troldhedesti og dens muligheder? Har du nogle ideer til hvordan stien kan blive endnu bedre? Eller vil du måske bare få en kop kaffe med andre fra Fynslund området?

 

Så kom til vores næste orienteringsmøde:

 

     Tirsdag d. 25.3.2014 kl. 19.30

      i Spejderhytten, Nyvang 28

 

Formålet med mødet er en statusorientering. Vi vil fortælle hvad vi har nået indtil nu, og hvad vi planlægger på kort og på længere sigt. Og så vil vi gerne lære fra alle, hvordan vi får endnu flere involveret.

 

Øl og vand bliver sponseret af Foreningen Granly, som driver spejderhytten, og kaffen bliver sponseret af LokalBrugsen.