Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Kaffemøde om fælles borgerforening og forsamlingshus i fremtiden

Udvikling eller afvikling?
4F og Jordrup Borger- og forsamlingshus inviterer til møde  torsdag d. 6. februar kl. 20.00 – ca. 21.30 for alle interesserede i Fynslund-området. Kan Borger- og Forsamlingshusets opgaver og aktiviteter organiseres på en anden måde?  Kom og fortæl hvilke kulturelle arrangementer, aktiviteter, fælles begivenheder, du ville komme til eller bidrage med i forsamlingshuset eller måske i et helt nyt samlingssted engang i fremtiden. Mødet er et uforpligtende idemøde, som optakt til den kommende generalforsamling.
Medbring din egen kaffe og kop (eller hvad du nu vil indtage i løbet af mødet). 
Det foregår selvfølgelig i Forsamlingshuset,,,,,

Lejrskov Ringriderforening – Generalforsamling

Lejrskov Ringriderforening afholder generalforsamling d. 24 februar 2014 kl. 19.30 i Fynslund Hallen.

 Dagsorden 

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Formandens beretning.
  4. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  7. Valg af revisor og suppleant
  8. Eventuelt.

 

Nørgaards Studielegat kan søges

STUDIELEGAT KAN SØGES AF TIDLIGERE FYNSLUNDSKOLEELEVER
(annonceres også d.d. i Kolding Ugeavis)
Uddeling af Niels og Anna Nørgaards studielegat sker i slutningen af januar 2014.
Legatet kan søges af aktivt studerende, der har gået på Fynslundskolen.
Der gives fortrinsvis støtte til SU berrettiget uddannelse ved højere læreanstalter (ophold på høj- og efterskoler, samt gymnasier og lgn. skoler kan komme i betragtning).
Samlet beløb til uddeling er ca. 8000 kr. Legatportionerne forventes at blive på mellem 200 – 1000 kr.
Ansøgning med oplysning om tilknytning til Fynslundskolen, igangværende uddannelse samt indtægts-, gælds- og formueforhold skal være modtaget senest d. 22. januar 2014.
Karen Søe Pedersen
Form. f. legatbestyrelsen
Lejrskov Kirkevej 8
6640 Lunderskov
kspe@km.dk

Spaghettigudstjeneste i Lejrskov Kirke

SPAGHETTIGUDSTJENESTE FOR BØRNEFAMILIER
FREDAG D.17. JANUAR KL. 17 i LEJRSKOV KIRKE.
En familievenlig gudstjeneste, hvor Lejrskov-Jordrup Kirkekor også deltager.
Derefter fællesspisning i Lejrskov Præstegård. 50,- for voksne, gratis for børn
Tilmelding gerne pga. maden, men er ikke et krav. Tlf. 2129 8002 kspe@km.dk.(Aldersgruppe særligt 4-11 år, men alle kan være med).
Arr. Lejrskov-Jordrup menighedsråd

AFTENSANG I JORDRUP KIRKE OG SPISNING I FORSAMLINGSHUSET

Aftensang i Jordrup Kirke, hvor seks lokale folk kort fortæller om en salme, de holder af. Salmerne synges. Med fadervor og velsignelsen. Derefter er der fællesspisning i Jordrup Forsamlingshus. Pris 60 kr. for voksne, børn til og med 7. kl. ½ pris. Øl, vand og kaffe kan købes.

Bliv fyldt med gode ord og toner, godt samvær og god mad. – og glem alt om opvasken denne aften. Tilmelding til spisning senest på fredag d. 17. jan til Bodil Kristensen tlf. 24 22 40 60 (kl. 16-18)

Hvis busserne ikke venter på hinanden i Lejrskov

Kolding kommune og Sydtrafik har en aftale vedr. busserne 188 og 257, om at de skal vente på hinanden i Lejrskov. Hvis de unge mennesker (eller andre for den sags skyld) oplever, at busserne ikke venter på hinanden og efterlades ude i Lejrskov, skal de selv først ringe til Sydtrafik og få grønt lys til derefter selv at ringe efter en taxa på Sydtrafiks vegne.
Sydtrafik: 70104410 – Taxa: 75502700

Hilsen Mette Rosendal

DBU vil registrerer alle fodboldspillere

ORIENTERING TIL ALLE FODBOLDSPILLERE:

DBU sender på et tidspunkt mail ud til alle FBs fodboldspillere om “spillerregistrering”, som er et nyt tiltag alle klubber SKAL bruge fremover.

Fodboldspillernes data, dvs. navne, adresser, mailadresser, køn, indmeldelsesdato og fødselsdato bliver løbende videregivet af FB til DBU, da det er en ufravigelig betingelse for at vi kan deltage i DBU’s turneringer. Spillernes data bliver ikke brugt til kommercielt brug og persondataloven overholdes!

Se alle detaljer om det på DBU’s hjemmeside:  www.dbujylland.dk/temaer/spillerregistrering/FAQ.aspx#10

 

Husk at sætte jeres arrangement på Fynslund.dk

Vi arbejder ihærdigt på næste nummer af Fynslundmagasinet for FEBRUAR-MARTS-APRIL 2014. Har din forening, klub, skole, kirke osv. arrangementer, der skal med, så skynd dig at få dem sat på “kommende aktiviteter” på fynslund.dk. Fynslundmagasinets kalender føres nemlig ved gennemgang af kalenderen på fynslund.dk.

Driller arbejdet med at få arrangementerne på fynslund.dk, så mail dem til kspe@km.dk, og vi sørger for at føre dem ind på fynslund.dks “kommende aktiviteter”. Arrangementerne til Fynslundmagasinets kalender skal være offentlige og sigte bredt.

Venlig hilsen Karen Søe Pedersen, kspe@km.dk, tlf. 2129 8002