Kategoriarkiv: Det sker

Denne kategori kan bruges til aktiviteter og arrangementer

ÅBEN HAL lørdag den 1. oktober kl. 13-16 i Fynslundhallen

Fynslundhallen arrangerer åben hal sammen med Fynslund Boldklub 

Alle kan komme og prøve forskellige sportslige aktiviteter:

  • GYMNASTIK/FITNESS for alle aldre
  • BADMINTON
  • INDOOR CYCLING (kl. 14-16)
  • FODBOLD (kl. 13-14)
  • HÅNDBOLD (kl. 14-15)
  • VOLLEYBALL (kl. 15-16)
  • ”Trille Trolle” for de helt små og deres forældre (kl. 14-15)

Endelig kan man få nyttig viden om hvad der sker i hallen og boldklubben og der serveres en lille forfriskning i hallens cafeteria.

Husk indendørs sportssko og godt humør wink

Programmet kan også ses i tillæg til KOLDING UGEAVIS i uge 39, da der kører lign. arrangementer i hele Kolding kommune samme dag/tidspunkt.

Fynslund Boldklub inviterer alle aktive kvinder til “fodbold fitness”.

Mange forbinder fodbold med mænd og mandehørm – det vil FB gerne give et alternativ, som både er sundt, sjovt og socialt.
Fodbold Fitness for kvinder kombinerer fitness- og fodboldtræning på en måde der ikke kræver særlig fodbolderfaring!

Kom og prøv den nye aktivitet i Fynslund Hallen
søndag den 24. januar og/eller søndag den 7. februar kl. 15-17.

Tilmelding er ikke nødvendig, pris pr. gang: 20 kr.
SPRED GERNE BUDSKABET OG TAG BARE DIN NABO / VENINDE MED!

FB: leg, boldspil, mad og musik for alle!

”SPIL’OP OG SPIS MED” i Fynslund Hallen

Mandag 16. november 2015

Kom og vær med til en SUPER HYGGELIG FB familieaften!                                    Madbilletterne er UDSOLGT, men man må gerne komme og være med til aktiviteterne i hallen og høre den gode musik.

· fra kl. 15.30:                                                                                                                       leg og boldspil i hallen for børn og barnlige sjæle!                                                 GRATIS, tilmelding ikke nødvendig!

· fra kl. 17.30:                                                                                                                Lækker flæskesteg og ris á la mande i cafeteriet.   UDSOLGT!!                     Mar’k’ant-spillemænd serverer let musik.

Maden bestilles og betales senest mandag den 9. november hos Jan M. Andersen i cafeteriet.

 Pris for voksne: 75 kr. /  børn under 12 år: 40 kr.

FB: FODBOLD MARATON fredag den 9. oktober.

FB afholder FODBOLD MARATON fredag-lørdag den 9. og 10. oktober. Der bliver masser af hygge, sjov, bevægelse og måske også lidt GYS på natløbet!

Børnene deles op i 3 aldersgrupper ved de fleste aktiviteter, som foregår både ude og inde. De skal sove i hallen, med god opsyn af voksne frivillige og forældre. De alleryngste får bordtennisrummet for sig selv når de skal puttes.

Invitationer deles ud af trænerne i uge 38.                                                                    Evt. spørgsmål til Inge Nielsen på tlf. 29916745.

Tilmeldingsblanket fra invitation udfyldes og afleveres i Fynlundhallens cafeteria senest den 25. september!

 

Kor opstart

Tirsdag den 1 sep. starter Jordrup sangkor op igen.

Vi har et spændende program i vente.

JORDRUP SANGKOR

 

I Jordrup Sangkor synger vi,

fordi vi kan lide det, og vi vil rigtig gerne have flere at dele sangglæden med.

Har du lyst til at prøve?

Så kom til en eller flere uforpligtende øveaftner.

Vi synger hver tirsdag kl. 20:00 på Fynslundskolen i Jordrup.

Sæsonstart d. 1/9 2015

www.jordrup-sangkor.dk

Kontakt

Lis Gosvig

Tlf.26114218

mail: jordrup.sangkor@gmail.com

GYMNASTIK OPVISNING i Fynslundhallen.

Lørdag den 21. marts kl. 10-13

Faner, fællessang, glad bevægelse og højt humør.

FB’s mange flittige gymnaster viser lidt af det de har lært i vinterens løb og der kommer også gymnaster fra Skibelund efterskole, Quindeholdet i Harte foruden 60 gymnaster fra Rødding.

Der kan bestilles sportsboller med frikadelle eller med ost og skinke hos Jan i cafeteriet, senest tirsdag den 17. marts. Pris 20 kr. pr. stk.
Det vil være muligt at købe kage, kaffe, te, vand, øl og slikposer på dagen.
OBS: Køkkenet er lukket for det sædvanlige udbud.

Arrangør: FB Gymnastikudvalg

FB – FAMILIEIDRÆT MANDAG 24.NOVEMBER.

FAMILIEIDRÆT for alle børn og barnlige sjæle!   

Kom og vær med i Fynslund Hallen kl. 15.30-17.30.

Derefter serveres flæskesteg med hvad dertil hører og til dessert ris a la mande, hvis man har husket at melde sig til. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag og/eller aften.
 
Pris for maden:
  • barn op til 12 år, kr. 35,- 
  • alle over 12 år, kr. 65,-
TILMELDIG var SENEST TIRSDAG den 18. NOVEMBER  til Jan M. Andersen i hallens cafeteria (evt. ring på tlf. 7555 6395, eller mail til: kontor@fynslundhallen.dk )
 
 
 

Fynslund Golf 2014

Kære Fynslund golfere

40 blev det endelige antal tilmeldte til turneringen næste lørdag, den 30. Tak for det.

Vores sponsorliste er øget lidt siden sidst.

Alle de her viste står også under Info på Turneringssiden, hvor der er et link under dem. Så kan I læse mere om vores gavmilde bidragydere:

På gensyn

Bjarne og Henrik

Aktivitet i Fynslund Hallen

I den forløbne weekend har der været 2 meget forskellige arrangementer.

Lørdag havde vi besøg af en række cykelledere og cykelryttere med Per Chr. Jensen, Jordrup i spidsen. Der arbejdes på at starte et nyt juniorhold op under Slagelse Cykel Ring, med deltagelse af ryttere fro forskellige steder i landet, herunder Jonas Hougaard Jensen. 

Søndag var der det årlige forældre/barn badminton stævne. Mange røde barnekinder – enkelte røde forældrekinder opgså – masser af smil. Det er vel i virkeligheden det idræt handler om.

 Se billeder

Læs resten

Post Danmark Rundt

Lad os byde rytterne velkommen til Fynslundområdet ved at møde talstærkt op langs ruten. Feltet kommer fra Fynslundvej, ind på Hovedgaden, om ad Borgergade og videre ad Knudsbølvej.

Reklamekaravanen forventes at komme ca. 14.45 og rytterne ca. 15.15.

Der vil samtidig være en masse skilte hvor vi tilkendegiver, at vi ønsker at bevare busforbindelsen til og fra Kolding.

Sankt Hans i Jordrup den 23. juni 2013

Igen i år er Borgerforeningen, Brugsen og Spejderne gået sammen om at arrangere en stor Sankt Hans-fest i Jordrup ved Brugsen. Og sammen er vi stærke.

Pladsen åbner kl. 17.30, hvor der vil være salg af madbilletter til 65 kr. for voksne og 30 kr. for børn (4-12 år). Børn under 3 år spiser gratis. Vi sætter spejdernes store samlingstelt med borde og bænke  op, så kom uanset vejret.

Årets spejdermenu består af grillet svinekam, pølser, broccolisalat, grøn salat og pastasalat – så der er god grund til at forlade kødgryderne og spise på festpladsen.

Spejderne laver naturligvis en aktivitet eller to for børnene.

Brugsen sælger øl, vand og is mv. til favorable priser.

Årets båltaler, Gitte Grønbæk, går på kl. 19.45 og bålet tændes kl. 20.00, hvorefter Borgerforeningen sælger kaffe m. kage.

Det eneste du skal medbringe er bestik til eget forbrug (vi har tallerkner) og evt. et tæppe eller en klapstol.

Vel mødt!

 

Årsmøde i Dagli’ Brugsen i Jordrup

Vi holder årsmøde i Brugsen torsdag d. 4. april 2013 kl. 18.00 i Jordrup Forsamlingshus. Butiksråd og uddeler inviterer Brugsens kunder til at møde op til årsberetninger, valg til butiksråd og smørrebrød m. øl&vand. Billetter (25 kr.) fås i Brugsen – husk medlemskortet. Forslag til dagsorden skal være formanden Jill Heidi Eriksen,  Vestermarksvej 10 D, 6064 Jordrup, i  hænde senest d. 29. marts.

Se program og dagsorden her.

Venlig hilsen Butiksrådet

Skiferie Warm Up

 

Skiferie – Warm Up

Menuen har vi nu på plads

Forret:         Gullash suppe

Hovedret:   Pizzaiola bøf

Dessert:       Crepe med is

Det er stadig fredag den 18. januar

Maden er klar kl. 19, og baren er åben fra kl. 18

Pris for at deltage er kr. 95

Tilmelding er nødvendig, max antal deltagere er 70.

Seneste tilmelding den 16. januar.

Det er naturligvis ingen betingelse at skulle på skiferie for at kunne deltage

Aftenen aflyses, hvis der er færre end 20 tilmeldte.