Kategoriarkiv: Det sker

Denne kategori kan bruges til aktiviteter og arrangementer

FB: Multibane-byggeri ved Fynslundhallen.

Fynslund Boldklubs formand Hans Rostgaard Andersen og en lille flok frivillige har de seneste uger været ihærdige med at få planeret og gjort bunden helt klar til den kommende MULTIBANE, som bliver indviet sidst i september.

I morgen lørdag den 2. september kl. 12.30 tages fat på næste fase af byggeriet. Der skal bl.a. laves huller til stolper, der støbes ned, så banens bander kan stå solidt. Hvis du er én af dem der har en ledig stund og kan tage fat, vil arbejdsholdet tage godt imod! Kontakt evt. Hans på tlf.  23 30 46 15.

Banen er bl.a. finansieret med støtte fra:
Lokale- og Anlægsfonden, Sydbank, Danske Bank (Sparekassefonden), Fynslundhallen samt Winther sport og fritid. 

 

FB: Badminton – salg af baner

Hvis du er én af dem, som gerne vil svinge ketcheren til vinter skal du               huske der er salg/lodtrækning af baner til motions- og ældrebadminton. ONSDAG DEN 30. AUGUST KL. 19 – PRÆCIS og det foregår som altid i Fynslundhallens cafeteria.

Efter lodtrækning er der tilmelding af holdkaptajn og banebetaling.
Husk at medbringe Dankort, Visa eller Mastercard mfl.

Motionsbadminton er onsdage kl. 19-23 – dvs. der er plads til 20 hold. Ældrebadminton er torsdage kl. 15-16, med plads til 5 hold.

Se meget mere i FB folderen om badminton i FB og alle de andre spændende aktiviteter der udbydes!

FB: Fodboldherrer sælger målaktier den 6. maj.

Lørdag den 6 maj fra kl.13 tager Serie 5 drengene rundt og sælger målaktier i Jordrup og omegn. Tag godt imod dem og vær med til at støtte Fynslund Boldklub.

Som målaktionær bestemmer man selv indsatsen. En aktie koster fra 2 kr. pr. mål der scores i hele sæsonen og når den er slut gøres regnskabet op. Dog kan man højest komme til at betale for 45 mål.

Der er desværre ikke udbytte til alle aktionærer, men der trækkes lod om 3 præmier på hhv. 500 kr. 300 kr. og 200 kr.

HUSK målaktierne skal først betales til november, hvor der kommer et girokort fra støtteforeningen.

FB: Indvielse af “Mar’k’ant”-scenen på søndag 30/4!

Fynslund Boldklubs musikudvalg glæder sig til at tage scenen i brug. Og indbyder alle interesserede til indvielsen, som starter kl. 13. Indtil kl. 16 er der et program med alsidig og spændende underholdning på programmet. Herefter er der “frit slag” til lokale og andre som har lyst til at give et nummer på den flotte overdækkede scene.

Kom og vær med til en festlig indvielse af den nye musikscene, som ligger bag Fynslundhallen.

Indkaldelse til 3 x generalforsamlinger i Støtteforeningen for FB, Fynslund Hallen og Fynslund Boldklub

GENERALFORSAMLING

Støtteforeningen for Fynslund Boldklub, Foreningen Fynslund Hallen samt Fynslund Boldklub indkalder til 3 x generalforsamlinger i Fynslund Hallen

Torsdag den 23. februar 2017 med start kl. 19.00!

  ——————————————————————————————————————

Støtteforeningen for Fynslund Boldklub:

DAGSORDEN ifølge vedtægter.

Fynslund Hallen:

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent og skriftfører
  2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Fremlæggelse af budget til godkendelse
  5. Vedtægtsændring: §16, 2. sætning ændres til:  ”Bestyrelsen skal endvidere bemyndige 2 personer, til at administrere bank- og girokonti mv. vedrørende de løbende forretninger i driftsmæssig henseende.”                                                
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  8. Valg af suppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt

Forslag der af medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indgivet til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.

           — Pause —

 Fynslund Boldklub:

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent og protokolfører
  2. Formandens beretning/er
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse og udvalg
  6. Valg af bestyrelsen i henhold til § 7-1
  7. Valg af udvalg i henhold til § 7-2
  8. Valg af suppleanter i henhold til § 7
  9. Valg af revisorer
  10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden for FB i hænde senest 4 x 24 timer før generalforsamlingen.

 (Se mere på opslag i Fynslund Hallen og på foreningernes hjemmesider)

På foreningernes vegne

Fynslund Boldklub

Vel mødt!

FB: Fodbold Fitness for kvinder – nu om torsdagen

En ny omgang ”Fodbold Fitness for kvinder” starter op torsdag den 26. januar.  Man kører et program igennem med kombineret fitness- og (fod)boldtræning på en måde der ikke kræver fodbolderfaring! Man bestemmer selv intensiteten og dermed hvor hårdt man vil træne. ALLE friske piger over 15 år kan være med.

Hver torsdag i Fynslundhallen fra kl. 20.00 – 21.15. Pris: 20 kr. pr. gang!             Se evt. mere på: FB FODBOLD

 

Nytårskur i Fynslundhallen – 26. januar

 

 

 

 

Kom og hør, hvad der rører sig i Fynslundområdet, når aktive frivillige fra foreninger, projekter og aktiviteter beretter om året, der gik og planer for det kommende år ved den traditionelle nytårskur i 4F regi.

Vi satser på en festlig aften, hvor vi ønsker vores lokalsamfund og hinanden godt nytår og ser frem mod et nyt år med alle vores mange frivillige hænder, der får ting til at ske her i Fynslundområdet.
Det er den 26. januar, at vi i 4F regi holder nytårskur i Fynslundhallens cafeteria. Vi starter kl. 19.00 med vin og nytårssnacks.
Alle interesserede er velkomne.

Da vi ingen penge har i 4F regi, beder vi jer lægge en tyver for forplejningen….
Bedste nytåshilsner
Vibe Bundgård

FB: JULEFODBOLD 3. JULEDAG

Kom og vær med til det traditionsrige julefodboldstævne i FYNSLUNDHALLEN!

Få brændt lidt andefedt” og “marcipandeller” af og del nogle hyggelige og sjove timer sammen med familie og venner.

Pris: 80 kr. pr. hold, tilmelding senest 24. december.

Tilmelding på opslag i hallen, telefon/sms til Inge 29916745 eller mail til ferup@profibermail.dk.  Brug evt. Tilmeldingsblanketter og vedhæft den til mailen.

Turneringsreglerne er enkle:

Et hold består af 4 spillere + max. 3 udskiftere

Familie-turnering (start kl. 11):

  • En turnering med min. 2 børn under 10 år på banen
  • En turnering med min. 2 børn under 14 år på banen

Voksenrække (starter efter familie-turneringen):

  • Min. 1 person over 40 år på banen 

Julefrokost i FynslundHallen – Billetsalget er igang…

Køb billetter inden den 20. nov. og vær med i lodtrækningen af 2 gavekort á 200,- til baren på aftenen.

Igen i år afholdes Fynslundhallens traditionsrige julefrokost i hallens hyggelige atmosfære.

Fantastisk musik leveres i år af Curly Band
Vi gentager sidste års succes med lækker julemad fra Allan’s Dinér
Arrangementet løber i år af stablen den 3. December fra kl. 18.30 – 02.00
Kom med til et brag at en Julefrokost, med dejlige julemad og super underholdning.
Billetter kan købes i FynslundHallen på 75 55 63 95 og betales ved afhentning.

jul2016

FB: Spil’op og spis med

Fynslund Boldklub indbyder alle i Fynslund og omegn til

SPIL’OP og SPIS MED i Fynslund Hallen, tirsdag 15. november 2016!

  • kl.15.30 leg og aktiviteter i hallen (gratis og ingen tilmelding). Det er for børn og andre legeglade. Håndboldudvalget stiller med et par flinke folk, som sørger for redskaber, bolde og god stemning!
  • Kl. 17.30 er der mad og musik i cafeteriet. Der serveres lækker flæskesteg og ris á la mande af Jan Andersen. Musikken leveres af glade amatører fra FB’s musikudvalg “Mar’k’ant. 

OBS: Maden skal bestilles senest tirsdag den 8 nov. i cafeteriet. Evt. mail til: kontor@fynslundhallen.dk eller ring til mobil 40 25 63 95.

Tag bare bedstemor og bedstefar med – eller måske din nabo!

 

 

FB: FODBOLD FITNESS for piger over 15 år.

FB fodbold fitness bliver, grundet manglende opbakning, ikke til noget om fredagen!

Fodboldudvalget er gået i tænkeboks og vil forsøge at finde et andet tidspunkt for aktiviteten, som er for ALLE piger over 15 år, som har lyst til at bevæge sig, få sved på panden, socialt samvær og ikke mindst smil på læben. Træningen er alsidig og man bestemmer selv hvor hårdt man vil gå til den. Fodbolderfaring er slet IKKE nødvendig og deltagernes gode ideer kan også bruges. Det vil koste 20 kr. pr. gang, så man binder sig ikke for en hel sæson!

 

ÅBEN HAL lørdag den 1. oktober kl. 13-16 i Fynslundhallen

Fynslundhallen arrangerer åben hal sammen med Fynslund Boldklub 

Alle kan komme og prøve forskellige sportslige aktiviteter:

  • GYMNASTIK/FITNESS for alle aldre
  • BADMINTON
  • INDOOR CYCLING (kl. 14-16)
  • FODBOLD (kl. 13-14)
  • HÅNDBOLD (kl. 14-15)
  • VOLLEYBALL (kl. 15-16)
  • ”Trille Trolle” for de helt små og deres forældre (kl. 14-15)

Endelig kan man få nyttig viden om hvad der sker i hallen og boldklubben og der serveres en lille forfriskning i hallens cafeteria.

Husk indendørs sportssko og godt humør wink

Programmet kan også ses i tillæg til KOLDING UGEAVIS i uge 39, da der kører lign. arrangementer i hele Kolding kommune samme dag/tidspunkt.