Jeg har været i dialog med forvaltningen omkring veje, asfalt, graveprojekter mm og håber at det giver lidt svar på nogle af spørgsmålene.
Kolding Spildevand er ved at separere kloakledninger i Jordrup. Det er selvfølgelig noget Kolding Kommune arbejder sammen med dem om for at få det bedst mulige samlede resultat. Arbejdet er spredt over et par etaper i årene 2013 – 2015. Lige nu ligger der følgende aftaler:
> Fynslundvej ved skolen – her bliver asfalten gravet op i fuld bredde og Spildevand genetablere i bærelag. Kolding Kommune sørger så for at genoprette slidlag med ny trafiksanering foran skolen.
> Hovedgaden, her er Spildevand pt. i gang med at udfærdige udbudsmateriale til en licitation. Kolding Kommune er med inde over her og forsøger at sikre et samlet projekt, hvor vejen og fortovet også her bliver gravet op og renoveret. Det regnes med at det er ca. fra Bytoften og et stykke op af Bøllingvej.
> Borgergade er pt. med i etapen til næste år
>Skovvejen forventes at få helt nyt slidlag i fuld bredde på det stykke der har været opgravet sidste efterår.
Alle veje genoprettes til det forløb de har nu, og skal der tænkes nye bump, eller andre trafiksaneringsforanstaltninger ind efterfølgende er der ikke umiddelbart sat midler af til dette. Det kunne fremsættes som et budgetforslag 2015.
___________________________________
Hvis du har konkrete spørgsmål til ovenstående eller andet, så bærer jeg dem med videre (gerne i lidt samlet flok) så vi kan få svar på det send mail til mig på merpa@kolding.dk og vær så konkret som mulig ; )
Stor hilsen
Merete Due Paarup