Kære @alle
Tiden går med raske skridt, og en masse spørgsmål begynder at hobe sig op, nu hvor informations-niveauet har været skruet væsentligt ned ift. tidligere 



Derfor kommer her en lidt længere update på Købmands projektet, så vi lige kan få opdateret hele vejen rundt 


Vi holder fortsat tidsplanen ift. at kunne åbne den nye butik d. 17/8-2023. Indenfor kort tid, vil en masse af jer frivillige hjælpere, som har meldt sig på banen via www.jordrupbutikshus.dk, få en “indkaldelse” til et par arbejdsdage, som kommer til at være hhv. d. 15/6 og 18/6. Mere info herom fra Kristian Dam, når han lige har overstået afviklingen af Sportsfesten i den kommende weekend.

Vi mangler at få indbetalinger for i alt kr. 10.000,- og det arbejdes der løbende på at få afklaring på. Dertil kan oplyses, at der er ansøgt fondsmidler for ca. 900.000,- til forskellige ønsker og tiltag, heriblandt grønne områder og aktiviteter, samt energivenlige tiltag.

Dagrofa har modtaget en række ansøgninger, hvoraf der er flere egnede kandidater til posten. Sidste melding herom var, at man forventer at være tæt på en udvælgelses proces, hvor vi i arbejdsgruppen bliver involveret også
Så det ser vi meget frem til.


Uge 25 starter malerarbejdet indvendig i butikken, samt i baglokalerne, og dernæst udvendigt på facaderne.
Uge 27 får gulvene den store tur, så de er klar til opsætning af køl/fryseanlæg + inventar i uge 28.
Uge 31 bliver parkeringspladsen asfalteret, så den er pæn og fin til åbningen i uge 33.
Og indimellem disse milepæle, kommer der til at ske en helt masse af de andre punkter, som ikke er nævnt her 

Men vi kan garantere, at selvom der har været stille herfra, så er vi alle ved godt mod – og kan begynde at ane lyset for enden af tunellen – det bliver FANTASTISK med en ny dagligvarebutik igen.
Er der spørgsmål, så stil dem endelig her i tråden, og vi skal forsøge at besvare efter bedste evne. 



De varmeste sommerhilsner fra
Arbejdsgruppen