På Fynslund Boldklubs generalforsamling d. 27. februar var det en overrasket og rørt Hans E. Sørensen, der modtog en velfortjent anerkendelse for mange års ihærdig og vedholdende indsats både i klubben og i vores lokalsamfund. Formanden for Fynslund Boldklub hæftede disse ord på udnævnelsen:
Vi har har valgt at gøre dig til æresmedlem af Fynslund Boldklub. Det har du fortjent længe – men nu har du efterhånden nået alderen til det. Man kan sætte mange ord på dig: initiativrig, lydhør, vedholdende, positiv – og så er du skribent og netværker.Du har i en lang årrække været formand for FB, og du har altid haft fingeren på FB’s og lokalsamfundets puls. Altid interesseret og åben.
Og du bidrager stadig – nu er du engageret i Fynslundmagasinet, i 4F, i halbestyrelsen, i kommunens Kontaktforum for landsbyerne – og så er du stadig en utrættelig skribent og altid behjælpelig, når vi skal have fat i pressen.
Vi håber, at du ikke læner dig tilbage og siger – det var det. Der er mange år i dig endnu.
STORT TILLYKKE