DNA’en omkring os. Livetstreamet foredrag fra Aarhus Universitet 25.2. kl 19.00

Alle dyr, planter, svampe og insekter efterlader spor af DNA der hvor de færdes – kaldet miljø-DNA. Hør om hvordan DNA’en på jorden, i luften og i vandet kan bruges til at beskrive arter, bestande og deres sammenspil i fortidens og nutidens økosystemer.I dette foredrag vil biolog Philip Francis Thomsen give et indblik i hvordan vores biodiversitet kan undersøges med miljøDNA-metoden, som han selv har været én af pionererne bag. Du kan bl.a. høre om hans forskning indenfor miljøDNA til kortlægning af vores kystnære havnatur, undersøgelser af diæten hos græssende køer og heste i rewilding projekter, samt analyser af insekt-DNA fra blomster på artsrige overdrev.

Foredraget transmitteres direkte fra Søauditorierne i Aarhus.
Vi ser det i Fynslundhallen. Åbent for alle. Fri entre. Bare mød op.