Hans E. Sørensen udnævnt til æresmedlem af Fynslund Boldklub

Hans E.Sørensen æresmedlemPå Fynslund Boldklubs generalforsamling d. 27. februar var det en overrasket og rørt Hans E. Sørensen, der modtog en velfortjent anerkendelse for mange års ihærdig og vedholdende indsats både i klubben og i vores lokalsamfund. Formanden for Fynslund Boldklub hæftede disse ord på udnævnelsen:

Vi har har valgt at gøre dig til æresmedlem af Fynslund Boldklub. Det har du fortjent længe – men nu har du efterhånden nået alderen til det. Man kan sætte mange ord på dig: initiativrig, lydhør, vedholdende, positiv – og så er du skribent og netværker.Du har i en lang årrække været formand for FB, og du har altid haft fingeren på FB’s og lokalsamfundets puls. Altid interesseret og åben.
Og du bidrager stadig – nu er du engageret i Fynslundmagasinet, i 4F, i halbestyrelsen, i kommunens Kontaktforum for landsbyerne – og så er du stadig en utrættelig skribent og altid behjælpelig, når vi skal have fat i pressen.
Vi håber, at du ikke læner dig tilbage og siger – det var det. Der er mange år i dig endnu.
STORT TILLYKKE

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *